Onsdag d. 18. juli 2007
Op på et lidt mere humant tidspunkt (kl. ca. 8.00) og efter morgenmaden afsted mod Sedona, heldigvis kun 1,5 times kørsel - der dog kunne strækkes lidt ekstra ved at tage et par foto-stops.
Sedona ligger ved nogle af de berømte røde bjergformationer man har set i en lang række westerns, selve byen virker ganske hyggelig men også som lidt af en turistfælde.
Vi var fremme kl. 12.30 og vidste af erfaring at værelset endnu ikke var klar til os, så vi stak hovedet ind hos en dame som viste sig at være meget interesseret i at sælge os et gratis ophold på et ressort (meget mystisk at noget skulle være gratis i højsæsonen i et turist område), vi takkede pænt farvel, men havde dog også fået at vide hvor det var værd at køre hen for at se klippeformationer.
Vi kørte fra byen ned af en lille vej, der fortsatte som en fornuftig grusvej for til sidst at blive en ualmindelig smal grusvej - enden af vejen var dog værd at køre efter, vi nåede frem til en lille flod hvor ungerne kunne bade i et lavvandet stykke af floden.
Regnvejr, sult og tørst afbrød flodbaderiet, og vi tog tilbage til Sedona hvor vi indtog en hurtig frokost inden vi checkede ind på hotellet.
Hotellet (endnu et Best Western) ligger med udsigt til en af de røde klipper, så vi har en fortrinlig udsigt fra vores balkon - ungerne legede dejligt mens faderen hentede Starbucks kaffe og popcorn midt i en ordentlig tordenbyge.
Aftensmaden blev indtaget på det lokale mikrobryggeri, maden var dejlig med godt tilberedte grøntsager (en sjældenhed herovre), og dertil kom smagsprøver på bryggeriets 7 øl - ungerne måtte nøjes med lidt mere traditionelt limonade og iste.
Inden aftenen slutter har der lige været tid til en nattedukkert i poolen og efterfølgende hårvask.
Torsdag d. 19. juli 2007
Efter morgenmaden kørte vi lidt syd for Sedona hvor vi besteg endnu en klippe for at besigtige lidt flere røde klippeformationer. Herefter satte vi kurs mod Flagstaff med shopping i et center på programmet, turen var dog ikke helt uden spænding da Kim ikke havde været opmærksom på benzinmåleren der faretruende nærmede sig 0-punktet. Det lykkedes dog at komme frem til Flagstaff på de sidste benzindampe, og efter at have fyldt tanken brugte vi 2-3 timer på at shoppe.
Fra Flagstaff er vi kørt videre mod Monument Valley der også er kendt fra en lang række westerns ("She wore a yellow ribbon" og flere andre m. bl.a. John Wayne) - vi er nu landet i Tuba City - det hedder den altså!.
Tuba City ligger i det nordlige Arizona på grænsen til Navajo indianernes reservat, og gadebilledet bærer også præg af de mange indianere - på den fede måde J - vi har også været inde og se det lokale Navajo (eller Dine som de kalder sig på deres egen dialekt) museum, nok mest en oplevelse for de voksne.
Fredag d. 20. juli 2007
Efter en elendig gang morgenmad med tilhørende ligeså elendig kaffe provianterede vi i Tuba City, og kørte mod Monument Valley, kendt fra en række westerns.
Efter at have krydset grænsen til Utah var vi fremme ved middagstid og kørte ud af en lille bumlet grusvej ud mellem de store røde klippeformationer der bærer navne som John Ford´s Point, 3 søstre og totempælen. Formationerne er skabt ved slid fra vand og vind der har eroderet de blødere lag væk og efterladt de store klippeformationer, et flot sceneri som det tog os en god time at køre rundt igennem den 17 mile lange bumpede vej. Efter rundturen indtog vi frokost i indianerrestauranten ved turistcentret - et fortrinligt måltid.
Efter Monument Valley kørte vi videre op i Utah igennem et sælsomt landskab der hele tiden viste nye sider, virkelig en spændende køretur idet man aldrig rigtig vidste hvad der gemte sig bag næste bakkekam!
Vi sluttede dagen med at køre tilbage gennem det nordøstlige hjørne af Arizona ind i New Mexico, hvor vi kørte forbi en ensomt beliggende klippeformation ved navn Shiprock midt ude i ingenting - dagen endte i Farmington på et Best Western lige ved siden af San Juan River.
Lige ved sovetid opdagede Frederikke at hun havde glemt et værdifuldt minde hun købte dagen før, på det hotel vi sov på - og så måtte "Supermor" hive trikoten på og træde i karakter. Ved hjælp af Best Westerns portier og Fedex er der gode chancer for at der dukker en pakke op tirsdag på Harmels Ranch, hvilket helt sikkert vil vække stor glæde hos en ung pige.
Lørdag d. 21. juli 2007
Efter en lækker morgenbuffet med masser af frisk frugt satte vi kursen mod Dulce (en lille by med ca. 4.000 indbyggere) , der er Jucarillo Apache indianernes hovedkvarter, beliggende i det nordvestlig hjørne af New Mexico - vi havde nemlig læst at stammen holdt deres årlige "Little Beaver" fest den 3. uge af juli.
Da vi kom frem til byen blev vi mødt af et mindre trafikkaos, så vi smed bilen og fortsatte til fods igennem en række boder med diverse indianer-smykker, mad og naturligvis også det sædvanlige skrammel man kan forvente på et marked. Efter at have vandret rundt en lille halv times tid uden rigtig at have fundet nogle aktiviteter, fandt vi ud af de fleste enten gik eller kørte i samme retning, så vi fulgte efter. Vi kom frem til en markedsplads med diverse forlystelser a la karruseller osv., og vi så også flere indianere der havde deltaget i en parade der var sluttet lidt før vi kom til byen. Klokken var blevet 12.40 og over højtaleren kunne vi høre at der skulle være en konkurrence der startede kl. 13.00 på festpladsen (en rundkreds på 40 m. diameter med overdækkede tilskuerpladser rundt om) - vi var heldige at finde os nogle siddepladser og så satte vi os og ventede.
Flere flot klædte indianere dukkede op, og vi kunne nu høre at konkurrencen rent faktisk var 3 konkurrencer nemlig en kombineret synge, tromme og dansekonkurrence, og lige ved siden af os var en mor ved at pynte sine 2 døtre der skulle deltage.
Klokken 13 startede en indmarch med samtlige deltagere - et fantastisk skue af indianere der dansede mens vi hørte trommemusik og indianersang.
Bagefter startede konkurrencen, og vi var så heldige at sidde bag et af de deltagende hold så vi på tæt hold kunne opleve Apache indianere tromme og danse, noget der er næsten umuligt at beskrive - inciterende rytmer og sang man på ingen måde forstår, men ikke desto mindre bliver man grebet af stemningen og har svært ved ikke at blive i godt humør J - se nogle af billederne!!!!!
Efter en time med indmarch og konkurrencer, ser vi at skyerne så småt er ved at trække sammen, og ungerne har vanskeligt ved at holde fokus på indianerdansen, så vi vælger at prøve et par ture i tivoliet, og herefter ser vi forberedelser til aftenens rodeo - vi så kvindelige ryttere der konkurrerede i at få en lasso over hovedet på en kalv på kortest mulig tid.
Efter dette forlader vi Dulce og kører mod Durango i det sydlige Colorado, et par timer senere når vi Durango og så løber vi ind seriøse problemer, hvor skal vi sove?
Der er masser af moteller og hoteller i byen, men de første 4-5 vi kigger ind hos er alle optagede, så finder vi et hvor der er værelse ledigt - MEN da vi kommer op på værelset er det ganske enkelt utroligt beskidt, så vi vælger at prøve lykken et andet sted. Vi har ikke mere held i den anden ende af byen, men til sidst lykkedes det at finde et Budget Inn, hvor vi booker deres sidste ledige værelse for næsen af en række håbefulde gæster.
Da vi nu har fundet et sted at sove - kører vi ned til en park ved floden hvor ungerne får brændt krudt af i 45 minutters tid, da skyerne nu også trækker sammen over Durango med lyn i horisonten suser vi afsted får at finde aftensmaden. Vi har ligeså meget held med det som med at finde overnatning, så vi ender på McDonalds, og blot 5 min. efter vi har sat os bryder uvejret løs over os, masser af flotte lyn oplyser nattehimlen, og regnen vælter ned.
Det gør den desværre også da vi skal tilbage til motellet, så vi bliver rimeligt våde inden vi kan kaste os under dynerne - en super dag med masser af fede (indianer) oplevelser.
Søndag d. 22. juli 2007
Belært af lørdagens erfaringer startede vi dagen med at finde den nærmeste Best Western i Durango, for at få dem til at booke et værelse i dagens destination Montrose.
Da det var klaret var næste opgave at støve morgenmad op, hvilket til en vis grad lykkedes på Applebees der tidligere har leveret glimrende frokost - morgenmaden kunne dog ikke leve op til tidligere oplevelser i kæden L.
Efter morgenmad gik vi tur gennem det historiske Durango, en by der primært er præget af en lang række turistfælder der sælger diverse t-shirts, smykker og andet skrammel - men det lykkedes at finde et par flotte cowboy-hatte til ungerne, så pas på.
Da vi havde gået færdigt i Durango satte vi kurs mod Montrose, der ligger oppe i Rocky Mountains små to timers kørsel fra vores næste destination, Harmels Ranch.
Alt i alt en stille dag præget af bjergkørsel og en række mere eller mindre kraftige tordenbyger, samt en frokost i Ouray, et sted midt mellem Durango og Montrose.
De kommende dage er vi sikkert ude af internet rækkevidde, så næste opdatering er sikkert først når vi er kommet hjem - vi ses J.
Mandag d. 23. juli 2007
Efter morgenmad, formiddagssolbadning og dukkert i svømmepølen i Montrose, satte vi kurs mod Gunnison og Ranchen.
Da vores hytte først var klar kl. 14 valgte vi at spise en hurtig frokost i Gunnison, og så det sidste stykke op til Almont hvor ranchen ligger for foden af Crested Butte (bjergtop).
Endelig når vi frem, og bliver mødt af hestefolde med enkelte heste, inden vi svinger ind på gårdspladsen - vi får udleveret nøglen til hytte nr. 15 og vi krydser floden 2 gange inden vi når frem til en lille ældre hytte dejligt beliggende i et skovbryn.
Vi får hevet bagagen ind, pakket en smule ud, og imens udforsker Frederikke og Mathias hyttens omgivelser, hvor de hurtigt finder et lillebitte vandløb i vores "baghave".
Herefter er det tid til at udforske stedet lidt nærmere, vi venter lige til nogle ryttere der har været på hestetur rider forbi, og så kigger vi nærmere på floden der både er dyb og har stærk strøm. Vi går videre finder poolen, et par legepladser, hestefolden og ranchens kontor, her booker vi morgen-dagens aktiviteter så tirsdagen kommer til at stå på fluefiskelektion fra 9-11 og efter frokost skal hele familien have en lektion i at ride på heste.
Vi snupper en is og går tilbage til hytten, hvor vi voksne snupper en kop kaffe, og bagefter går Kim og ungerne hen og leger på en af legepladserne.
Kl. 18.30 går vi til udendørs "fællesspisning" (steak `n` crableg) en stor buffet med salat, majskolber, frugt, kager, oksebøffer og kyllingestykker stegt over grillen samt crablegs, alt sammen meget velsmagende.
Desværre rammer en tordenbyge stedet, så alle er nød til at søge ly under halvtaget mens bjergene runger af tordenskraldene.
Efter maden og tordenbygen spiller et cowboyband op med guitar, bas og banjo, og ungerne rister skumfiduser over bålet der er blevet tændt i midten - totalt hyggeligt!
Tirsdag den 24. juli 2007
De meget spændte børn stod op kl. 4.30, men blev kærligt og bestemt gennet i seng igen. Næste gang de stod var kl. 7 hvilket var bedre eftersom uret var sat til kl. 7.15. Vi puttede lidt ovenpå den kolde nat og blev enige om at mere nattøj er påkrævet her i bjergene.
I tøjet og så afsted til morgenbuffet: frugt (mums), brød, cereals, omelet og hvad der ellers hører sig til. Mange klasser bedre end hvad vi har overlevet på indtil nu. Retur i hytten for at gøre os klar til vores fiskelektion kl. 9. Vi fik fiskestænger og startede med at øve os på græsplænen. Vi fik hurtigt taget på det og drog derefter til en fiskesø, hvor vi gik i gang. Fluefiskeri er jo et håndværk der kræver stor tålmod og børnene mistede efter nogen tid energien og fik stænger med lakseæg på som madding. De 2 andre børn på lektionen fik hevet nogle fisk ind og eftersom deadline nærmede sig blev vi lidt desperate. Men pludselig fik Mathias bid og Frederikke måtte hjælpe med at hale ind. Den er jo tung sådan en krabat (og den blev større og størreJ ). Personligt har jeg (Mai-Britt) bare sørget for, at fiskene bliver fede : de åd maddingen 8 gange uden at jeg fik landet den.
Tilbage til hytten til kort afslapning og så op til frokostbuffeten: suppe, salat, frugt, chili con carne og meget andet. Mums igen. Imens vi spiste nød vi synet af de utrolig mange kolibrier der sværmer omkring. Meget smukke.
Tilbage til hytte afslapning inden vi kl. 13 drog af sted til vores ridetime. Det var bare fantastisk. På vej der hen så Frederikke bare så lykkelig ud og jeg spurgte om hun glædede sig: "åh mor, jeg har helt ondt i maven af spænding". Herligt. Vi fik nogle dejlige heste udleveret og skulle trække dem op på ridebanen. Frederikke så glad ud, men også lidt forsigtig over at skulle trække rundt blandt heste, Mathias så bare super lille ud ved af hesten, Kim havde bare fat og jeg gik sidst da jeg havde fået banditten der sparker. Vi skulle op og Mathias skulle først: han skulle stå på Andreas (vores ridelærer) knæ og så videre op, men det rakte de små ben ikke til. Så et løft og han var oppe med benene lige uden for sadlens kant. Skønt syn. Frederikke gik det nemmere med og Kim og jeg måtte selv svinge rumperne op. Western ridning er jo noget anderledes en europæisk ridning, så vi lærte hvordan man styrer med én hånd osv. Vi skulle styrer mellem tønder og i zig zag. Kim førte an og så ungerne og jeg var rosin. Frederikke var meget stolt og klarede det fint, dog lidt nervøs over hestenes krumspring pga. bidefluer. Mathias han var helt kold. Sad og snakkede konstant med et yeah haa hvert andet øjeblik. Andres var imponeret over deres måde at sidde på uden at gribe sadlen. Jeg ville gerne trave lidt så da jeg gjorde det sagde Mathias: "Jeg vil også mor" og det måtte han gerne så det gjorde han. Frederikke ville ikke først, men da Andrea startede med at holde, så ville hun gerne selv bagefter. Så alle travede rundt og det gik super godt. Den lykkelige mor fik også lidt galop (Kim sagde jeg så meget glad ud) og så kom der en kæmpe regnbyge. Da vi havde redet 1 time alligevel, så steg vi af og gav os selv og hestene fri. Vi var drivvåde tilbage i hytten og hyggede med skumfiduser og film. Nu er Kim og børnene på udforskning langs floden, jeg skriver og i aften skal vi til Mexikansk Buffet og tidligt i seng.
I morgen står den på 2 timers ridetur i naturen for Frederikke og jeg, mens Kim og Mathias skal bjergbestige lidt. Om eftermiddagen er der riverrafting for børn og far, men jeg har bestilt 75 min. svensk stenmassage.
Onsdag den 25. juli 2007
Frederikke kom kl. 7.10 og var klar til dagens ridetur. Jeg måtte lige forklare at det først var kl. 9.45, så vi hyggeputtede lidt og stod op kl. 7.45 i stedet. Så dejlig morgenmad igen og drengene fulgte os af sted. Frederikke fik til sin skuffelse ikke Apple igen, men i stedet Champ og jeg fik Apache. Dejlige heste. Vi var 2 wranglere, 3 børn og 3 voksne af sted. Vi red af sted gennem et meget smukt landskab på en dyresti der ikke var bredere end at hestene lige kunne være der, den var snoet og til tider stenfyldt eller mudret og 4 gange krydsede vi floden. Vi red i vildnisset i en dal, hvor vi så 2 bæverdæmninger og hørte den gyldne ørns skrig ekkoe. Desuden fløj en stor hejre lige så tæt forbi. Det var ren nydelse at se Frederikkes lykkelig væsen (jeg red bag hende og kunne se smilet derfra!) og hun sad bare naturligt og klarede det hele i stiv arm. Jeg nød at kunne se et stykke natur der normalt ville være afskåret mig pga. stiens beskaffenhed. Efter en time vendte skuden og vi red retur. I morgen skal Frederikke og jeg spise morgenmad med wranglerne kl. 8.00 og så ned og hjælpe med at ordne heste inden "turisterne" kommer for at få rideture. Vi skal selv ride med som assistent-wranglere. Spørg lige hvem der glæder sig!
For mit (Mai-Britt´s) vedkommende var eftermiddagen 75 min. svensk sten massage! Det var som at være havnet i himlen og jeg nød det virkelig.
Da Mathias og jeg (Kim) havde vinket farvel til tøserne, og taget et par billeder, smuttede vi tilbage til hytten (hvor vi igen kunne vinke til dem), for at pakke til vores bjergbestigning.
Vi fyldte rygsækken med æbler, vand og juice, og så drog vi af sted mod toppen af Harmels Point, der ligger lige bag vores hytte.
Turen gik op af en temmelig stejl "bjergside" med løse sten, blød jord og masser af forhindringer i form af store klipper og væltede træstammer.
Opstigningen i den tynde luft tog 45 minutter, og vi holdt kun få og meget små pauser inden vi nåede op til klippetoppen.
Oppe på toppen smed vi vores svedige t-shirts, holdt hvil, spiste æbler, drak juice og nød den flotte udsigt. Efter lidt tid kom en kolibri op og kiggede på os, og lidt efter hørte vi en ørn med orange hale skrige oppe over os, vi snuppede et par billeder inden det var tid til nedstigning.
Nedstigningen tog kun den halve tid, men vi kunne begge mærke at vi brugte nogle andre muskler end da vi gik op!
Efter frokost tog Frederikke, Mathias og jeg (Kim) afsted for at prøve at rafte - vi blev hentet af en minivan, og efter få minutters kørsel og lige så kort sikkerhedsinstruktion var vi på vandet.
Turen var lang (over 5 miles), den tog næsten 5 kvarter og gik ned af Taylor River med rimeligt god fart på. Vi oplevede nogle små vandfald, hvor der var pæne bølger så vi blev skvulpet pænt op og ned - men for at være helt ærlig tror jeg at både Mathias og i særdeleshed Frederikke havde forventet noget lidt vildere, men sjovt var det trods alt og vi nåede også at blive temmelig våde.
Pigerne skal jo som tidligere skrevet af sted på hesteryg igen i morgen, så det bliver spændende at se hvad Mathias og jeg kan finde på at få tiden til at gå med…JJJ
Torsdag den 26. juli 2007
Frederikke kom luskende om natten med mareridt om sortbjørne der var brudt ind i hendes og Mathias´ nye madkasser, men jeg (Mai-Britt) sov alligevel ikke meget da hver en muskel skreg af smerte efter uvante hesteridning - ynkeligt! Nå, men nu fik vi lidt søvn og stod op kl. 7.15 for at smutte i tøj og af sted til morgenmaden. Frederikke og jeg skulle spise med wranglerne, da vi jo skulle være assistenter for en ½ dag. Der var dog mange assistenter i dag så vi spiste med drengene.
Bagefter sagde vi farvel og så mødtes vi med wranglerne og gik af sted mod indhegningen. Vores wrangler var rigtig sød og havde god forståelse for, at der skulle være oversættelsepauser, så Frederikke fik al lærdommen med. Frederikke fik Champ (ren mustang!) igen i dag og striglede, rensede hove, sadlede op, gav hovedtøj på og lærte af tøjre til pælen igen. Bagefter ordnede hun Apache for mig - dejligt. Efterhånden dukkede "turisterne" op og vi fik sendt nogle hold af sted før det var vores tur. Vi kom på et stort hold med ca. 15 ryttere. Det var ikke helt så fedt som i går eftersom der var smidt børn op, der var bange for heste og som skulle trækkes m.v. Det føltes til tider som om vi stod mere stile end vi red. Stien var i øvrigt rigtig mudret efter det mega regnskyl vi havde i går aftes. Men Frederikke tog det i stiv arm og synes bare at turen var kort. Vi så 3 hjorte, der skulle krydse vores vej - smukke dyr og spændende at se dem arbejde sig op ad skråningen.
Vel hjemme igen hjalp vi med at tage hestene fra rytterne og tage hovedtøjet af, trække hestene til vandtruget og strigle det værste mudder af. Uha, det var svært at få Frederikke med derfra. Det hjalp heller ikke at drengene nu stod ved hegnet og beundrede hende (hun voksede vist lige lidt der).
Nå, men hjem til en vask og op til frokostbuffet med pizza, salat, frugt og mere.
Efter at have skrevet under på alverdens ansvarsfraskrivelser var Mathias og jeg (Kim) klar til at tage af sted på rafting-tur, vejret var letskyet og det betød også at det var rimeligt køligt at tage af sted i kun sandaler, shorts og t-shirts. Vi var de eneste der skulle af sted fra Harmels, så vi kom hurtigt ombord til Sean fra Texas der kørte os til det stedet hvor bådene sættes i vandet, og her kom vi til at vente i 20-25 minutter indtil resten af rafting-holdet dukkede op. Af sted kom vi, Mathias valgte at vi skulle sidde bagerst fordi her bumpede det mest, heldigvis blev turen mindre våd end i går ikke mindst fordi resten af selskabet var en gruppe små børn, og ellers lignede turen fuldstændigt det vi oplevede i går.
Da vi var kommet i land igen snuppede vi en frugt-juice i solskinnet mens vi ventede på vores lift hjem til ranchen, og da vi kom hertil smuttede vi med det samme op for at se om tøserne stadig var i gang med hestene, og det var de heldigvis så vi nåede at se et par glade og stolte tøser håndtere heste inden frokosten kaldte.
I aften skal vi til BBQ med squaredans (udtales af Mathias "skvadderdans"), så nu håber vi bare det holder tørt…
Fredag d. 27. juli 2007
I dag startede vi dagen med at fejre en lille fyr, som nu ikke er så lille længere - 6 år blev vores store dreng, og det blev fejret med fødselsdagssang for en knægt der stort set sov hele sangen igennem og naturligvis gaver på sengen.
Efter morgenmaden og delagtiggørelse af den vigtige dag til alle der gad at høre på det (hvilket afstedkom en hel perlerække af "Happy Birthdays" og en enkelt sang fra en familie vi mødte dagen før), så havde Mathias bestemt at vi alle skulle ud og fiske. 2 gange fik vi en fisk på krogen og så var gode dyr rådne - men det lykkedes da at få de stakkels dyr af krogen igen uden at de fik varige mén.
Efter frokost blev en glad og stolt Frederikke sendt afsted på ridetur uden tolk - og det gik rigtig godt, og stoltheden var stor hos både den yngre og den ældre generation.
Mathias og Kim hentede fødselsdagskage i Gunnison, og den blev så delt ud på aftenens hyggelige tur på ladet af en bil, hvor hele selskabet fik kage og sang fødselsdagssang for en stolt og tydeligt meget større Mathias - hvis man spørger ham selv så er han vokset mindst 20 cm. i forhold til natten før.
Lørdag d. 28. juli 2007
Vi vil ikke hjem! - 3 ud af 4 ønsker ikke at eventyret slutter allerede, mens den yngste er lidt mere motiveret for at komme hjem til kammeraterne.
Nå men vi skal altså afsted, så vi stod op, pakkede det sidste og gik op for at indtage den sidste morgenmad i denne omgang på Harmels Ranch - på vejen sludrede vi med et par vi havde mødt tidligere, de spurgte om vi havde hørt råben og skrigen i løbet af natten…
Det havde vi ikke da vi bor lige op af flodens brusen - forklaringen på nattelarmen var at de var blevet tilkaldt af en dames råben idet hun var vågnet op af lyde i køkkenet, lydene skyldtes en bjørn der var brudt ind igennem et vindue og nu stod og spiste kage i køkkenet (der skete intet og bjørnen blev jaget ud uden problemer) - det var nok meget godt at vi først hørte historien da vi skulle hjem!
Efter frokosten tog vi afsked med Harmels og begav os på vejen mod Denver, via et outlet i Castle Rock hvor det sidste blev shoppet.
Aftenen blev sluttet på en restaurant ved navn Outback Steakhouse, der serverede en uforskammet god gang bøffer og spareribs og nogle lækre desserter - mums JJ.
Alt i alt er det med blandede følelser vi siger farvel til USA og snart god dag til Danmark igen.
